Jeg har altid været dårlig til at træffe beslutninger.
Ikke at jeg nødvendigvis træffer de forkerte – Jeg er bare en evighed om, at finde frem til den rette valgmulighed, tage beslutningen og være tilfreds med den efterfølgende (hvad nu hvis det slet ikke var det rigtige?)
Hvis du er lidt ligesom mig, kender du sikkert til det.
Både de helt små beslutninger:
- Hvad skal jeg have til aftensmad?
- Hvilken film skal jeg se?
- Hvilket outfit skal jeg have på?
Men i den grad også de store:
- Hvornår er en risiko værd at tage?
- Hvordan bruger jeg min tid bedst?
- Hvilken uddannelse skal jeg tage (hvis overhovedet nogen)?
Som selvstændig, og derudover også leder, er dette ikke ligefrem en fordel.
Det er faktisk en (manglende) evne, som har kostet mig både tid, omsætning mm., og som jeg nu er ved at forbedre.
Men faktum er, at jeg stadig er ret dårlig til det.
Min mor har altid sagt: “Det er fordi du er vægt som stjernetegn” (Hvis bare man troede på den slags…)
Jeg selv tror, at det er fordi, at jeg altid har været bange for at blive opfattet som én ting.
For selvom jeg altid har været dårlig til at træffe beslutninger, har jeg (underligt nok) altid været god til at prøve ting af.
Om det så har været tryllekunst, musikproduktion, digital marketing, eller noget helt fjerde…
Jeg har altid fundet hobbyer, nørdet dem igennem og er blevet nogenlunde god til dem.
…for så at forlade dem efter et par måneder (eller år) og aldrig bruge tid på dem igen.
Jeg har simpelthen været en “quitter” hele mit liv.
Netop fordi jeg ikke ville reduceres til “ham der tryller”, “ham der laver lidt musik” eller “ham der laver Facebook annoncer”.
Det vil jeg stadig ikke.
I en tid hvor Specialist vs. Generalist-debatten raser har dette medført en del skam og tvivl…
- “Hvorfor kan jeg ikke bare holde fast i én ting og så blive den bedste til det?”
- “Hvorfor giver jeg altid op?”
- “Hvorfor er jeg fanget med et evigt shiny object syndrome?”
Også professionelt har dette været en udfordring, da jeg har haft flere “Specialist”-stillinger, som jeg hurtigt har følt mig fanget i.
Når jeg snakker med folk, særligt unge fra mit netværk, lader det til at være en følelse, der går igen hos mange.
Master of one – or none?
“Jack of all trades, master of none” er et citat jeg ofte har hørt og forstået som et argument for at specialisere sig- og forhåbentlig mestre en disciplin.
…at en “Jack of all trades” var noget man i hvert fald ikke skulle være.
Det er først for nylig, at jeg hørte det fulde citat, nemlig:
“A jack of all trades is a master of none, but oftentimes better than a master of one.”
Citatet kan i sin afstumpede form lyde som en kritik af generalisme, men i sin fulde form er det det stik modsatte.
Det fik mig til at tænke, at det måske ikke er det værste, at være en person med mange interesser.
For jo, jeg elsker digital marketing, men jeg elsker i ligeså høj grad at udforske nye interesser og fordybe mig i nye færdigheder.
Både dem som hjælper mig direkte i mit arbejde som at skrive disse indlæg, redigere videoer og sælge med psykologi…
Men i den grad også dem som “bare” er hobbyer, som at lave korttricks, lege på et keyboard eller skrive en fantasy-bog.
Måske er begrebet “shiny object syndrome” i virkeligheden lidt forfejlet.
Jeg er helt med på, at man kan blive distraheret af, hvad man bør lave, fordi noget andet liiiige virker lidt mere spændende.
Om det er en YouTube-video eller en ny forretningsmodel, så fjerner det fokus fra hvad du bør gøre, som ikke altid er det du gerne vil gøre.
Dog har jeg i mit arbejdsliv indtil videre aldrig haft en kunde eller arbejdsgiver, som ikke blev positivt overrasket efter det viste sig, at jeg også kunne hjælpe med lidt content, strategi og tekstforfatning – selvom jeg egentlig “kun” påstod at kunne lave annoncer.
På samme måde har jeg heller aldrig mødt en person, som jeg synes blev mindre interessant af at have flere skills- eller interesser.
(Hurtigt indspark: Jeg er på ingen måde tilhænger af de jobopslag jeg ofte ser, hvor det er et krav at man er en “blæksprutte” med syv vidt forskellige kompetencesæt i ét. Dette er ikke hvad jeg mener med at blive generalist.)
Måske er såkaldt “shiny object syndrome” ikke en svaghed, men en styrke i forklædning.
En egenskab, der gør dig mere fleksibel, tilpasningsdygtig og nysgerrig—egenskaber, der betyder noget i en konstant skiftende verden.
Nøglen?
At udvikle en strategisk nysgerrighed og tæmme den, således at den ikke modarbejder dit fokus, men forstærker det.
Hvorfor du bør starte som Specialist – men ikke ende der
Jeg er stor fan af den amerikanske iværksætter & investor, Naval Ravikant, der har investeret i +200 virksomheder, heriblandt Uber, Twitter og Notion.
Han er særlig kendt fra bogen “The Almanack of Naval Ravikant” af Eric Jorgensen, som har samlet Navals mest indsigtsfulde læringer fra de sidste 10 år, fra bla. interviews, blogopslag og Tweets.
Det var i denne bog, i et afsnit omkring netop det at læse bøger, at jeg første gang læste citatet: “Read what you love, until you love to read”.
Jeg har nu aldrig været én der behøvede at tvinge mig selv til at læse, men citatet gjorde alligevel indtryk på mig.
Det er nemlig også gældende for læring generelt.
“Lær hvad du elsker, indtil du elsker at lære”, kunne i virkeligheden være et lige så retvisende citat (jeg forlanger at blive citeret for dette fremover).
For selvom jeg ikke længere kalder mig selv “Specialist” eller trives i Specialist-stillinger, er jeg meget taknemmelig for, at jeg startede med at fordybe mig i én ting, da jeg startede min karriere indenfor online marketing.
Hvad der startede som ét, snævert skill ( Facebook annoncer), blev til øvrige kanaler som:
- TikTok
…og senere til bredere skills som:
- Salg
- Tekstforfatning
- Forretningsstrategi
Jeg tager ikke guldmedaljen i, at være den bedste til nogen af disse, når man ser på det opdelt.
Men hvis man kigger på det samlet set?
…er jeg stadig ikke den bedste.
Men jeg kan bringe meget mere værdi til en kunde, arbejdsplads osv., end hvis jeg havde stoppet ved Facebook-annoncerne og ikke bredt mine kompetencer ud.
Naval Ravikant står også bag et andet citat, nemlig: “Specialization is for insects”.
Mennesker bør- og skal være farverige, multidimensionelle væsner med mange forskellige interesser og kundskaber.
Som specialist kæmper du benhårdt mod andre specialister med det samme skillset som dig selv.
Der er kun plads til én eller i hvert fald en håndfuld på toppen, og din unikke sammensætning af forskellige skills kommer oftest ikke i spil.
Hvorfor anbefaler jeg så stadig andre unge, at starte som specialister?
Et par årsager:
- Du har brug for det første skill for at kunne stacke noget ovenpå
- Det er nemmere at diversificere ud fra et konkret ståsted, som du har, når du har etableret et skill
- Det kan lede til, at man aldrig kommer i gang, hvis man tænker, at man skal være generalist fra start
- Det er nemmere at forelske sig i processen med at lære ét skill fra start og derved opbygge konsistens
Derfor er det at starte som en specialist og derfra bruge det som et springbræt til et bredere skillset, det jeg selv har haft fokus på i min karriere, såvel som i mit personlige liv.
Kunsten at blive T-formet
Når man hører ordet “generalist”, vil mange (heriblandt, tidligere, mig selv) tænke på en person som er sådan lidt “meh” til mange forskellige ting.
Når dette sættes op mod en specialist, som har mestret én ting og nu er toptjekket til det, er det ikke svært at vælge, hvilken man helst vil være.
For at undgå at man som generalist bliver et ocean af kompetencer, som til gengæld er 1 cm dybt, kan tilgangen med først at specialisere sig inden for ét område være vejen frem.
Herefter handler det om at “blive T-formet” hvilket vil sige at udbrede ens skillset, uden at ofre den dybde som man har opnået inden for ét område.
(Dette er også sådan, du nemmest fremtidssikrer dig selv, hvis du går med bekymringer om eksempelvis AI’s evne til at udfylde din nuværende rolle).
Hvordan laver man nemmest det skift?
Det starter med at erkende værdien i at have en bred vifte af færdigheder, som gør en unik og derfor sværere at erstatte.
…også selvom de på papiret slet ikke virker komplementære.
Hvad er lighederne mellem at trylle med kort og lave digital markedsføring?
Der er ikke mange, må jeg nok medgive (selvom de rigtig kyniske måske ville sige noget med at snyde folk…)
Dog tvang trylleriet mig fra en tidlig alder og som naturlig introvert, til at stille mig foran mennesker, “sælge” mig selv og mit håndværk, samt tale på en måde der virkede overbevisende og selvsikker.
Hver eneste hobby og interesse, som synes spredt og uafhængig, kan være med til at bygge broer mellem hinanden og styrker dine kernekompetencer.
Lav for eksempel denne lille øvelse med dig selv. Skriv ned:
“Hvad kan jeg som…”
…jeg er god til?
…jeg brænder for?
…jeg gerne vil lære mere om?
…giver værdi til andre?
At blive T-formet handler ikke kun om at udvide dine færdigheder, men også om at integrere alle aspekter af dit liv til en sammenhængende professionel identitet.
Ved at omfavne din bredde af interesser kan du skabe en mosaik af kompetencer, som ikke alene gør dig til en mere alsidig professionel, men også en mere fuldendt person.